Hvorfor være med?

Der er flere gode grunde til at blive en del af fællesskabet

Bidrag til den grønne omstilling

Vi har behov for mere vedvarende energi i vores energimix. Og vi har behov for at udnytte vores elnet optimalt. Som andelshaver understøtter du denne udvikling i Avedøre. Du er samtidigt medvirkende til at give Avedøre en stærk identitet som en grøn frontløber.

Jo flere vi er, desto større en forskel vi kan gøre.

Lokal Strøm

Når vi deler overskudsstrømmen med vores naboer hænger energisystemet bedre sammen. Energien skal helst bruges tættes på der hvor den produceres. Og en kortere transport af strøm giver anledning til besparelser og højere effektivitet.

Samtidigt giver det vores energianlæg en større legitimitet, når vi ved at de er med til at forsyne os selv. Som andelshaver får du mulighed for at købe og sælge strøm til/fra andre andelshavere i Avedøre.

Stabil og fair elpris

Vi sætter en fast, konkurrencedygtig og fair elpris på de kWh’er som vi selv producerer.

I de seneste år har vi set enorme udsving i elpriserne. Det giver utryghed. I energifællesskabet kan vi selv beslutte prisen på den strøm vi selv producerer. Hvis der ikke er overskudsstrøm internt i energifællesskabet, køber du den fra elmarkedet – nøjagtigt som du plejer.

Priserne fremgår af energifællesskabets takstblad. Vi opdaterer takstbladet løbende.

Overskud bliver lokalt

Energifællesskabets overskud bliver reinvesteret i lokalsamfundet og energifællesskabet. Det kan ske på forskellige måder:

1) Investeringer i mere vedvarende energi: Det giver energifællesskabet højere selvforsyning, en grønnere bydel og bedre kontrol over elpriser i fremtiden for andelshavere

2) Sænke elpriserne fremadrettet: Overskuddet kan benyttes til at sænke priserne i den kommende periode, som har en øjeblikkelig effekt for andelshaverens elpris.

3) Øvrige lokale initiativer: energifællesskabet kan beslutte at give penge til øvrige lokale initiativer, arrangementer og formål, som gavner lokalsamfundet generelt.

Beslutninger om disponering af overskuddet tages af repræsentantskabet og bestyrelsen.